For mange kan ordet bøn opleves “religiøst”. Det er noget jeg blandt andet taler med Tobias Anker Stripp om i episode #89. Hvordan vi skal tage vores åndelige ord tilbage & sætte dem fri, fordi eksempelvis bøn er så kraftfuldt & noget som vi har stor gavn af at gøre.
Hvordan laver man en bøn?
Hver morgen efter jeg har mediteret & inden jeg skriver i min journal, så beder jeg en bøn. Det gør jeg lige efter meditationen, imens mine øjne stadig er lukket. Og nu får du min skabelon som du er velkommen til at bruge & lege med, så du kan gør ordene dine egne.
Jeg tager mine hænder foran mit bryst & sætter håndfladerne ind mod hinanden & så siger jeg højt;
Kære Univers, kære Skaberkraft… (her kan du sige hvad du vil, om du vil sige gud, natur, energi, mine guider, Maria, Jesus etc).
Jeg er dybt taknemlig for… (hvad er du taknemlig for? Dit liv, dine elskede, at du har klaret dig igennem en hård periode, at du i går valgte dig selv til da du dyrkede pilates – hvad end det er du er taknemlig for, så italesæt det. Vælg 1-3 ting).
Jeg takker for… (her takker du for noget, som du gerne vil have, skal ske. Du taler dog om det i nutid. Det kan lyde som; Jeg takker for den fantastiske sauna vi har & nyder flere gange om ugen, eller, Jeg takker for at jeg hver dag trives i min nye stilling på arbejdet, eller, Jeg takker for den indre ro jeg oplever, eller, Jeg takker fordi jeg hver dag taler pænt til mig selv & hver dag hepper på mig selv, eller, Jeg takker fordi jeg lever et liv med nærvær. Vælg 1-3 ting).
Kære Univers, kære Skaberkraft (eller hvad end du kalder det), jeg beder om hjælp til… (her kan du nævne 1-3 ting som er ekstra presserende, det kan være noget du står i lige nu, måske du mangler penge til at kunne betale en uventet regning, måske du har søgt et job & lige nu venter svar, det kan også være der er noget med dit barn eller måske du lige nu har et stort projekt i gang på arbejdet, som du har brug for hjælp til at få færdiggjort, eller måske du har brug for noget ekstra energi til at komme igennem et par intense dage).
Afslutningsvis siger jeg altid “Jeg er dybt taknemlig for dette liv & fordi jeg altid er guidet & støttet, Amen” (dette ord betyder; “sandt, det skal ske”. Du kan vælge at sige det i stedet. Eller noget helt andet, det kan være “tak” eller “det er en absolut”).
Lige meget hvad vil jeg anbefale dig at lege lidt med det. Og du kan med fordel også skrive det ned. Og så læse det op den første tid, indtil det føles naturligt for dig.
Jeg vil sige, det handler for mig ikke om at gøre det hurtigt. For mig handler det mere om at være nærværende når jeg gør det – & for hver ting jeg siger, så går jeg ind i hvilken følelse det vil skabe i mig når det er sket. Jeg mærker altså hvilke følelser & sensationer det er jeg vil opleve, selvom det jeg beder om ikke er sket endnu. Husk, der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på, så find DIN måde.
Stort kram,
Noell